Ved S\u00f8ren Ventegodt 2007-09-01,<\/strong><\/p>\n rettet 2009-05-26, rettet igen 2010-02-07, rettet igen 2010-04-16, rettet igen 2010-05-12.<\/strong><\/p>\n <\/p>\n Velkommen til Forskningsklinik for Holistisk Medicin, Psykologi og Sexologi<\/strong><\/em><\/p>\n Vi tilbyder dig kun behandling med videnskabelig, holistisk medicin (klinisk holistisk medicin, CHM), n\u00e5r det 1) er den behandling du \u00f8nsker at f\u00e5, og 2) n\u00e5r den videnskabelige dokumentation, der findes, peger p\u00e5 CHM som den mest effektive og mest sikre behandling i dit tilf\u00e6lde, og 3) n\u00e5r det ogs\u00e5 er vores erfaring, at du vil kunne hj\u00e6lpes af behandlingen.<\/em><\/p>\n Vores forskningsklinik tilbyder dig evidensbaseret ikke-farmakologisk medicin, som ikke er almindeligt udbredt i Danmark. Vi forsker for at dokumentere effekten og sikkerheden af en r\u00e6kke klassiske behandlingsformer p\u00e5 en r\u00e6kke sygdomme og lidelser. Det er vor erfaring at vi kan hj\u00e6lpe omkring hver anden patient, der er kronisk syg jf. teksten nedenfor.<\/em><\/p>\n Vil oplyser dig om alle relevante behandlingsalternativer, for det er op til dig at v\u00e6lge hvilken slags behandling du vil have. For detaljeret patientinformation se nedenfor. Fors\u00f8gsprotokollen for klinisk holistisk medicin har flere oplysninger til dig, hvis du er interesseret i de tekniske detaljer mm. omkring forskningsprojektet i CHM [1] [link].<\/em><\/p>\n Det er mig en gl\u00e6de at kunne byde dig velkommen i Forskningsklinik for Holistisk Medicin.<\/em><\/p>\n \u00a0S\u00f8ren Ventegodt<\/em><\/p>\n Projektleder, holistisk behandler<\/em><\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n Detaljeret information til patienter og p\u00e5r\u00f8rende om behandlingen med klinisk holistisk medicin (CHM)<\/p>\n <\/p>\n Introduktion: Hvad er evidensbaseret medicin?<\/strong><\/p>\n Evidensbaseret medicin er det prim\u00e6re paradigme<\/a> i medicin<\/a> i dag; ideen er at patienten skal tilbydes en videnskabeligt funderet behandling.<\/p>\n If\u00f8lge den evidensbaserede medicine (Evidence based medicine, EBM) der anbefales af f\u00f8rende tidsskrifter som BMJ og JAMA [2-41] skal den medicinske beslutningsproces baseres p\u00e5 3 ligestillede faktorer: 1) patientens v\u00e6rdier og \u00f8nsker, 2) behandlerens kliniske erfaring, og endelig 3) p\u00e5 en sikker og effektiv behandling, der er videnskabeligt dokumenteret (Figur 1).<\/p>\n Figur 1: Evidensbaseret medicin ladet 3 faktorer indg\u00e5 med omtrent samme v\u00e6gt i den medicinske beslutningsproces: 1) Patientens pr\u00e6ferencer og v\u00e6rdier, 2) behandlerens kliniske erfaring (\u201dClinical data\u201d) og endelig den videnskabelige evidens (Research evidence) [3].<\/p>\n Kvaliteten af evidensen fastl\u00e6gges ud fra et evidenshierarki (Figur 2), hvor uafh\u00e6ngige metaanalyserog evidens-synteser regnes for at v\u00e6re evidens af den h\u00f8jeste kvalitet. Den farmaceutiske industris dokumentation af sine egne produkter er ofte biased, s\u00e5ledes at effekten fremtr\u00e6der st\u00f8rre og farligheden fremtr\u00e6der mindre end tilf\u00e6ldet er [42]. Derfor er det vigtigt at informationen bliver filtreret s\u00e5 bias minimeres. Findes der s\u00e5ledes evidens i den bedste klasse, er det denne man skal l\u00e6gge v\u00e6gt p\u00e5, i stedet for evidens af mindre god kvalitet.<\/p>\n Figur 2: Sackett et al.s pr\u00e6sentede i 2000 den moderne version af evidenshierarkiet (\u201cHierarchy of quality of evidence\u201d) [3]. Hovedpointen var at den videnskabelige information skal filtreres for at undg\u00e5 bias, alts\u00e5 systematiske tendenser til et forkert resultat. Det ses at systematiske reviews of evidenssynteser regnes for at v\u00e6re dokumentation af h\u00f8jeste kvalitet.<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n Hvad er evidensbaseret non-drug medicin?<\/strong><\/p>\n Non-drug medicine er medicinsk behandling uden brug af farmaka, og evidensbaseret non-drug medicin er videnskabeligt baseret, medicinsk behandling uden brug af kemiske stoffer. Det var s\u00e5dan medicin ideelt set praktiseredes f\u00f8r de farmaka, der nu findes, kom p\u00e5 markedet \u2013 langt de fleste af dem efter 1960.<\/p>\n Den evidensbaserede medicin forholder sig ikke i sig selv til hvilken form for medicin eller terapi, der skal anvendes. Den siger alene, at man m\u00e5 finde den mest effektive og mindst farlig behandlingsform, der samtidig er videnskabeligt dokumenteret, og som desuden passer med patientens \u00f8nsker og v\u00e6rdier, og med l\u00e6gens erfaringer med, hvad der hj\u00e6lper den p\u00e5g\u00e6ldende type patienter.<\/p>\n Evidensbaseret medicin er derfor en kompleks l\u00e6gepraksis, der i h\u00f8j grad former sig efter den enkelte patient og den enkelte l\u00e6ge.<\/p>\n Der er ikke blandt l\u00e6ger enighed om, hvorn\u00e5r man skal anvende farmakologiske stoffer og hvorn\u00e5r man skal anvende en ikke-farmakologisk behandling. Sundhedsstyrelsen anbefaler generelt farmakologisk behandling til psykisk syge, men det er jf. nedenst\u00e5ende et ubesvaret sp\u00f8rgsm\u00e5l, om dette er berettiget, ud fra den videnskabelige evidens, der findes i dag, n\u00e5r evidens-hierarkiet (Figur 2) tages i betragtning, jf. den aktuelle debat i Dagens Medicin [121,122]. Her spiller metaanalyser nemlig den afg\u00f8rende rolle, efter min og andre forskeres mening.<\/p>\n Inden for den evidensbaserede medicin g\u00e6lder nogle enkle retningslinjer [2-41]: Man anvender generelt den behandling, der er mest effektiv og bedst dokumenteret videnskabeligt jf. evidenshierarkiet (Figur 2).<\/p>\n Hvis patienten ikke \u00f8nsker at f\u00e5 en bestemt behandling, m\u00e5 denne undg\u00e5s for s\u00e5 vidt muligt. \u00d8nsker patienten s\u00e5ledes ikke at blive behandlet med farmakologiske stoffer (og der ikke er tvingende grunde til at g\u00f8re det), eller hvis farmakologiske stoffer allerede igennem lang tid har vist sig ikke at hj\u00e6lpe patienten, er behandling med farmakologiske stoffer ikke en farbar vej i behandlingen.<\/p>\n Hvis det er behandlerens erfaring (forst\u00e5et som \u201dclinical data\u201d jf. figur 1 og [2-41]) at den p\u00e5g\u00e6ldende patienttype ikke hj\u00e6lpes bedst af en farmakologisk behandling taler dette ogs\u00e5 imod en farmakologisk og for en ikke-farmakologisk behandling. En ikke-farmakologisk behandling (behandling med non-drug medicine) m\u00e5 ogs\u00e5 baserer sig p\u00e5 evidens, for at der skal v\u00e6re tale om evidensbaseret medicinsk behandling.<\/p>\n Evidensbaseret non-drug medicin er s\u00e5ledes ikke principielt forskellig fra evidensbaseret farmakologisk medicin. Man tager ogs\u00e5 her i den medicinske beslutningsproces udgangspunkt i patientens v\u00e6rdier og \u00f8nsker, i den behandling som er dokumenteret at v\u00e6re mest sikker og effektivt, og i l\u00e6gens kliniske erfaringer.<\/p>\n Non-drug medicin best\u00e5r af samtaleterapi og\/eller kropsterapi og\/eller livsfilosofisk tr\u00e6ning (bl.a. tr\u00e6ning i mindfulness). Der kan yderligere suppleres med \u00f8velser, der tjener til at g\u00f8re livsstil og adf\u00e6rd mere hensigtsm\u00e6ssig. Den mest almindelige form for non-drug medicin er psykoterapi og \u201dmind-body medicine\u201d (psykoterapi + kropsterapi), som i en r\u00e6kke reviews og metaanalyser, bl.a. udarbejdet af vores egen forskergruppe, er fundet at v\u00e6re den bedst dokumenterede, mest sikre og mest effektive form for non-drug medicine [43-59]. I USA, Asien og mange andre steder i verden er non-drug medicine mere udbredt end farmakologisk medicin [60-61], og ofte patienternes foretrukne valg af behandling.<\/p>\n Mind-body medicine er en internationalt anerkendt behandlingsform, og der undervises i dag i mind-body medicine p\u00e5 de fleste amerikanske universiteters l\u00e6geuddannelser [62]. Den mest effektive form for mind-body medicine synes if\u00f8lge en sammenlignende analyse foretaget af vores egen forskergruppe at v\u00e6re holistisk, alts\u00e5 en behandlingsform, der kombinerer samtaleterapi, kropsterapi og positiv livsfilosofi [58]. Den kaldes holistisk fordi den adresserer alle aspekter af mennesket p\u00e5 samme tid; andre betegnelser er helhedsorienteret eller videnskabelig holistisk medicin, klinisk medicin, ellerklinisk, holistisk medicin (clinical holistic medicine, CHM).<\/p>\n Den klassiske, holistiske l\u00e6gebehandling ligger t\u00e6t op af den moderne klinik-holistiske medicin; begge behandlingsformer er bevidsthedsorienterede og s\u00f8ger at udnytte den velkendte placeboeffekt; moderne holistisk medicin praktiseres dog ud fra en r\u00e6kke nyere teorier om sygdomsprocesser, livskvalitet og heling [1].<\/p>\n Op til \u00e5r 2000 manglede der evidenssynteser for behandling af de fleste kliniske tilstande (lidelser) med klinisk holistisk medicin. Vores forskergrupper udarbejdede derfor frem til \u00e5r 2006 evidenssynteser for de ca. 100 mest almindelige fysiske, psykiske, eksistentielle og seksuelle sygdomme, lidelser og problemer [1]. Evidens-baseret non-drug medicin har derfor siden kunne tilbydes klinikkens patienter, baseret p\u00e5 disse evidenssynteser. Hvor der ikke er evidens for behandling med mind-body medicine, der kombinerer psykoterapi og kropsterapi, m\u00e5 man s\u00f8ge efter evidens enten for psykoterapi eller for kropsterapi hver for sig. Som vi skal se er der, n\u00e5r man s\u00f8ger p\u00e5 denne m\u00e5de, videnskabelig evidens for effekten af behandling med non-drug medicine ved de fleste kliniske tilstande (lidelser), uanset om der er tale om oplevet fysisk sygdom, oplevet psykisk sygdom, eller eksistentielle problemer eller seksuelle vanskeligheder.<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n Hvad er videnskabelig, holistisk medicin?<\/strong><\/p>\n Videnskabelig, holistisk terapi (CHM) er i \u00e5rene 1990-2010 udviklet af en international forskergruppe, der har beskrevet behandlingsformen i omkring 200 videnskabelige artikler (se fors\u00f8gsprotokollen [1]); mange af disse artikler er reviews og evidenssynteser jf. Figur 2.<\/p>\n CHM kombinerer psykodynamisk samtaleterapi (STPP\/LTPP) [63-66] med f\u00f8lelsesforl\u00f8sende kropsterapi (metoder beskrevet af Hippocrates, Reich, Lowen, Boysen, Rosen, Stern, Grof m.fl.) [67-77] og positiv livsfilosofi (bl. a. hentet fra positiv psykologi [78]).<\/p>\n CHM er en videnskabelig version af den klassiske, holistiske karaktermedicin, som har v\u00e6ret anvendt over hele Europa siden Hippocrates\u2019 tid 400 f. k., og alts\u00e5 l\u00e6nge f\u00f8r de farmakologiske stoffer kom p\u00e5 markedet [67]. Derfor foreg\u00e5r behandlingen i udgangspunktet uden brug af farmakologiske stoffer; holistisk medicin er non-drug medicine.<\/p>\n De vigtigste studier over effekten af CHM kan findes p\u00e5 www.pubmed.gov<\/a>[46-51]. Disse peger i retning af, at CHM er en effektiv behandling ved (oplevede) fysiske, psykiske, eksistentielle og seksuelle lidelser. I artiklerne, der unders\u00f8ger behandlingens effektivitet, konkluderes det, at holistisk terapi (CHM) kan hj\u00e6lpe omkring hver anden patient af med de problemer, som de har henvendt sig i klinikken med.<\/p>\n Dette svarer til et Number Needed to Treat p\u00e5 2 (dvs. at to patienter skal behandles for at \u00e9n bliver hjulpet: NNT=2 for behandlingsm\u00e5let oplevet helbredelse) (se Tabel 2 nedenfor). Der findes ikke mange metaanalyser af CHM, men en metaanalyse udarbejdet af vores gruppe p\u00e5 baggrund af 20.000 behandlede patienter fra 4 lande viser den samme effektivitet og dertil at behandlingen er ufarlig og tilsyneladende forebygger selvmord [56].<\/p>\n Dette tyder p\u00e5, at CHM er mere effektiv end behandling med de fleste biomedicinske farmaka, der i f\u00f8lge BMJ oftest har et NNT p\u00e5 over 4 (dvs. at mere end 4 patienter skal behandles for at \u00e9n bliver v\u00e6sentligt hjulpet). [50, se ogs\u00e5 nedenfor]. Der er uenighed om effektiviteten af de stoffer der anvendes i psykiatrien; nogle psykiatere henholder sig til tallene fra de ufiltrerede kilder og behandlingseffekter knyttet til adf\u00e6rd (ofte kaldet \u201dhallucinatory behaviour\u201d eller \u201drelapse [of hallucinatory behaviour]\u201d), og her er NNT ofte 3. Tilh\u00e6ngere af terapi henholder sig i stedet til tallene for den psykiske tilstand (\u201dMental state\u201d) fra de filtrede kilder og her er NNT ofte 50 (som vor egen gruppe fandt [68]) eller mere (en uafh\u00e6ngig Cochrane gruppe fandt antipsykotisk medicin helt uvirksom, n\u00e5r de s\u00e5 p\u00e5 forbedringer i \u201dmental state\u201d [69, side 8]: We found no short term difference in mental state using a cut off point of at least a 50% decline in score to indicate \u2019improvement\u2019.).<\/p>\n Bem\u00e6rk, at NNT-tallet kun medregner patienter, der n\u00e5r det behandlingsm\u00e5l, der er sat i unders\u00f8gelsen, da flere patienter oplever en mindre bedring.<\/p>\n Samtaleterapi har sj\u00e6ldent v\u00e6sentlige bivirkninger [63-66], og flere forskere har konkluderet, at kropsterapi generelt heller ikke har v\u00e6sentlige bivirkninger [52-55]. Vores egen forskergruppe har fors\u00f8gt at sammenfatte den eksisterende viden p\u00e5 omr\u00e5det, og har publiceret flere reviews og metaanalyser, der har konkluderet, at klinisk holistisk medicin og non-drug medicine generelt er uden v\u00e6sentlige bivirkninger [56,57]. Der er tale om meta-analyser og reviews af litteraturen, og patienterne er n\u00e6sten 20.000 patienter fra Danmark, England, Sverige og Tyskland, der har v\u00e6ret behandlet med holistisk mind-body medicine. Patienterne er typisk blevet unders\u00f8gt f\u00f8r og efter behandlingen v.hj.a. et sp\u00f8rgeskema om livskvalitet og selvvurderet helbred. En v\u00e6sentlig del af forskningen er udf\u00f8rt af vores egen gruppe.<\/p>\n Forskergruppen har i flere videnskabelige artikler sammenlignet biomedicinsk behandling med farmaka (drug-medicine) med non-drug medicine og har i overensstemmelse med det ovenst\u00e5ende fundet, atnon-drug medicine er mere effektiv og har f\u00e6rre bivirkninger end drug-medicine ved de fleste kliniske tilstande [57,58], f\u00f8rst og fremmest oplevet d\u00e5rligt fysisk og psykisk helbred, d\u00e5rlig livskvalitet og oplevede seksuelle og eksistentielle vanskeligheder (se ogs\u00e5 Tabel 1 nedenfor).<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n Videnskabelig dokumentation for effekten og sikkerheden af videnskabelig, holistisk medicin<\/strong><\/p>\n af typen klinisk holistisk medicin (clinical holistic medicine, CHM)<\/strong><\/p>\n En oversigt over anvendte terapeutiske v\u00e6rkt\u00f8jer findes i [70-77]. Popul\u00e6re beskrivelser af behandlingen findes i [74,78]. Leischenring og medarbejdere har i en metaanalyse baseret p\u00e5 20 videnskabelige studier sammenlignet effektiviteten af STPP med \u201dTreatment as usual\u201d [63] (TAU, den behandling man plejer at anvende i psykiatrien i international sammenh\u00e6ng, se definitionen i Leichsenrings og medarbejderes artikler,herefter ben\u00e6vnt \u201dpsykiatrisk standardbehandling\u201d), og konkluderede, at STPP for mange lidelser er en mere effektiv behandling end mange af de traditionelle behandlinger, der i dag tilbydes i sundhedsv\u00e6senet, herunder psykiatrisk behandling; det v\u00e6sentligste resultat var at: \u201cThe effect sizes of STPP significantly exceeded those of waiting-list controls and treatments as usual.\u201d og i konklusionen skrev de: \u201cShort-term psychodynamic psychotherapy proved to be an effective treatment in psychiatric disorders.\u201d [63] (se tabel 1).<\/p>\n Tabel 1: Leichsenring <\/a>fandt at f\u00f8lgende psykiatriske lidelser blev behandlet mere effektivt med psykodynamisk psykoterapi (STPP) end med den psykiatriske standardbehandling (treatment as usual, TAU):<\/p>\n Leichsenring og Rabung har i en metaanalyse baseret p\u00e5 23 videnskabelige studier unders\u00f8gt effektiviteten af LTPP for komplekse psykiatriske lidelser, og fundet at LTPP for er effektiv for disse lidelser; i konklusionen skrev de: \u201dLong-term psychodynamic psychotherapy yielded large and stable effect sizes in the treatment of patients with personality disorders, multiple mental disorders, and chronic mental disorders. The effect sizes for overall outcome increased significantly between end of therapy and follow-up.\u201d [66] (artiklen kan ses gratis p\u00e5 http:\/\/jama.ama-assn.org\/cgi\/content\/full\/300\/13\/1551<\/a>)<\/p>\n Artiklen dokumenterer alts\u00e5 at patienter med komplekse psykiske sygdomme, alts\u00e5 patienter med personlighedsforstyrrelser, flere psykiske lidelser p\u00e5 en gang og med kronisk psykisk sygdom generelt, kan hj\u00e6lpes evidensbaseret med denne form for psykoterapi, der netop indg\u00e5r i klinisk holistisk medicin. Forskerne fandt ogs\u00e5 at terapien var helt us\u00e6dvanlig effektiv, idet hele 96% af patienterne efter terapien havde det bedre end patienterne i kontrolgruppen. Dette betyder at terapien kan hj\u00e6lpe praktisk taget alle psykisk syge patienter. Samtidig er det velkendt at denne form for psykoterapi har meget f\u00e5 bivirkninger. Disse tal betyder if\u00f8lge reglerne for evidensbaseret medicin at psykoterapi er et naturligt, f\u00f8rste behandlingsvalg. En effektiv behandling, der kan hj\u00e6lpe stort set alle patienter, og som ikke skader, er nemlig en ideel behandling. Problemet med psykodynamisk psykoterapi er at behandlingen tager lang tid og mange ressourcer. Derfor forskes der over hele verden i at g\u00f8re terapien effektiv i form af kort-tids terapi (short-term therapy). En af strategierne er at g\u00f8re behandlingen mere holistisk, s\u00e5ledes at krop og \u00e5nd ogs\u00e5 indg\u00e5r i den. I holistisk terapi udvides psykoterapien med b\u00e5de kropsterapi [83-89] og livsfilosofi [96]. Dette udvider dramatisk terapiens virkningsomr\u00e5de, i det der nu kan arbejdes med krop og seksualitet p\u00e5 den ene side, og menneskets dybe eksistens p\u00e5 den anden. Is\u00e6r bliver det muligt at arbejde med hele mennesket p\u00e5 \u00e9n gang, deraf navnet “holistisk”, der s\u00e5dan set bare betyder “helhedsm\u00e6ssig”.<\/p>\n Et \u00e5rs terapi – og 20 sessioner i gennemsnit – har kunnet hj\u00e6lpe omkring halvdelen af vores patienter. Tabel 1 viser klinikkens statistik over hvor stor en del af patienterne, der oplevede at komme af med det problem, de henvendte sig med. Der er tale om dokumentation fra observational research idet en r\u00e6kke metodeforskere for nyligt har sat sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved gyldigheden af de randomiserede, kliniske studier (RCT) (se [124-126] for reviews), som derfor er rykket ned i evidenshierarkiet og af mange forskere i dag h\u00f8jst regnes for ligestillet med observational research, hvad ang\u00e5r kvaliteten af den videnskabelige evidens (se [66] for en diskussion).<\/p>\n behandlingen.[46]<\/em><\/p>\n Oplevede psykiske sygdomme: 57,4% af patienterne f\u00f8lte sig hjulpet af<\/em><\/p>\n behandlingen.[47]<\/em><\/p>\n Oplevet lavt selvv\u00e6rd: 60,5% af patienterne f\u00f8lte sig hjulpet af<\/em><\/p>\n behandlingen.[48]<\/em><\/p>\n Oplevede seksuelle problemer: 41,7% af patienterne f\u00f8lte sig hjulpet af<\/em><\/p>\n behandlingen.[49]<\/em><\/p>\n Oplevet d\u00e5rlig livskvalitet: 56,4% af patienterne f\u00f8lte sig hjulpet af<\/em><\/p>\n behandlingen.[50]<\/em><\/p>\n <\/p>\n Tabel 1: Resultaterne fra behandlingen af klinikkens patienter (patientoplevet behandlingseffekt).<\/p>\n Det er interessant, at n\u00e6sten alle vore patienter tidligere havde v\u00e6ret hos l\u00e6ge, psykolog, sexolog og\/eller psykiater, uden at f\u00f8le sig hjulpet [1,46-50]. Dette viser os, at den holistiske terapi kan v\u00e6re en meget effektiv metode, som man med fordel kan benytte som f\u00f8rste behandlingsvalg.<\/p>\n Virker holistisk terapi ikke, kan der v\u00e6re meget fornuft i at behandle med l\u00e6gemidler, men det er vigtigt at erindre om, at de fleste l\u00e6gemidler, if\u00f8lge det ansete l\u00e6gevidenskabelige tidsskrift BMJ, kun virker p\u00e5 hver 5. patient (NNT >5 for de fleste l\u00e6gemidler); BMJ-editor Richard Smith skriver s\u00e5ledes: \u201dAnybody familiar with the notion of “number needed to treat” (NNT) knows that it’s usually necessary to treat many patients in order for one to benefit. NNTs under 5 are unusual, whereas NNTs over 20 are common.\u201d [90]<\/p>\n Det er alts\u00e5 BMJs vurdering, at det almindelige NNT-tal for behandling med biomedicinske farmaka er langt h\u00f8jere end 5, formentlig snarere 20. Nogle psykiatere mener som n\u00e6vnt ovenfor, at NNT tal er lavere for de typiske farmaka som anvendes i psykiatrien, mens Cochrane forskere p\u00e5 den anden side, ud fra Cochrane metaanalyser, mener at NNT-tallene typisk er langt h\u00f8jere for b\u00e5de de antidepressive [79] og antipsykotiske stoffer [69].<\/p>\n Det skal bem\u00e6rkes at citatet fra BMJ efter Sundhedsstyrelsens opfattelse ikke er i overensstemmelse med den almindelige opfattelse inden for psykiatrisk l\u00e6gevidenskab om effekten af den farmakologiske behandling. Sundhedsstyrelsen p\u00e5peger at medicinsk behandling ofte justeres l\u00f8bende, og virkningen i \u00f8vrigt afh\u00e6nger af den konkrete sygdom og forl\u00f8bet hos den enkelte patient. Det ser ud til at psykiaterne oftere henholder sig til den ufiltrerede end til den filtrede information (se figur 2).<\/p>\n Man m\u00e5 g\u00f8re sig klart, at der generelt er mange, ofte meget alvorlige bivirkninger med l\u00e6gemidler, ikke mindst ved de antipsykotiske stoffer, hvor hver eller hver anden patient typisk f\u00e5r bivirkninger. Cochrane analysen fandt i \u00f8vrigt at omkring hver anden patient fik en bivirkning [69] og vores egen gruppe fandt at det var omtrent hver eneste patient, der fik bivirkninger af den antipsykotiske medicin [68].<\/p>\n Sundhedsstyrelsen nedsatte i 2006 en arbejdsgruppe, der skulle unders\u00f8ge om et antal pludselige, uventede d\u00f8dsfald blandt unge psykisk syge p\u00e5 farmaka kunne f\u00f8res til bage til medicinen. Arbejdsgruppen konkluderede f\u00f8lgende[82]: “Det er arbejdsgruppens vurdering, at den foreliggende unders\u00f8gelse ikke giver sikre holdepunkter for, at polyterapi generelt \u00f8ger d\u00f8deligheden ved naturlig d\u00f8d blandt patienter med skizofreni, mani og biopolar sindslidelse. Der blev fundet en \u00f8get d\u00f8delighed ved naturlig d\u00f8d og samtidig behandling med antipsykotiske l\u00e6gemidler og sove- og nervemedicin, og ved samtidig behandling med antipsykotiske l\u00e6gemidler og Rivotril\u00ae. P\u00e5 baggrund af unders\u00f8gelsens opbygning kan man ikke sikkert sige om behandlingen i sig selv \u00f8ger risikoen eller om den skyldes andre forskelle som fx sygdommens sv\u00e6rhedsgrad eller andet. Hvis man skal komme det n\u00e6rmere er der behov for en yderligere unders\u00f8gelse.\u201d En stor svensk unders\u00f8gelse har h\u00e6ftet sig ved, at medicinen ofte g\u00f8r patienterne deprimerede og f\u00e5r dem til at opleve sig som “zoombier”[92] (rapporten bruger udtrykket “feeling like a zoombie”). Og en ny metaanalyse viser, at de psykofarmaka, der er almindeligt brugt til behandling af skizofreni, ikke er bedre eller mindre skadelige end det oprindelige stof Chlorpromazin, og ikke forbedrer patientens mentale tilstand (\u201dmental state\u201d) [69].<\/p>\n Qin og Nordentoft har vist, at selvmord f\u00f8rst og fremmest sker i forbindelse med indl\u00e6ggelse og udskrivning fra psykiatrisk afdeling[80] og at det med tiden g\u00e5r de psykiatriske patienter, der behandles med farmaka d\u00e5rligt idet hele 13% af de skizofrene \u2013 den sygdom de fleste er indlagt for – efter den almindelige psykiatriske l\u00e6rebog d\u00f8r for egen h\u00e5nd [81]; ved psykodynamisk psykoterapi, som indg\u00e5r i klinisk holistisk medicin, ser vi det modsatte m\u00f8nster, nemlig at det i tiden efter behandlingen systematisk g\u00e5r patienterne stadigt bedre jf. citatet ovenfor [66]. ——<\/p>\n \u201dI udgangspunktet kan alle de lidelser, der kan afhj\u00e6lpes med psykodynamisk psykoterapi og med kropsterapi ogs\u00e5 afhj\u00e6lpes med en kombination af psykoterapi og kropsterapi, idet disse behandlinger ikke udelukker, men supplerer og tilsyneladende, efter mange holistiske behandleres mening, forst\u00e6rker hinandens virkninger (synergi) [76].\u201d Vores h\u00e5b er at en r\u00e6kke lidelser, der ikke responderer godt p\u00e5 psykoterapi eller kropsterapi isoleret, vil kunne hj\u00e6lpes med en kombination af disse behandlinger, i en holistisk-filosofisk (mindful) referenceramme.<\/p>\n <\/p>\n Vores internationale forskergruppe har udarbejdet videnskabelige holistisk-medicinske behandlingsstrategier (i form af evidenssynteser jf. EBM-systemet, se Figur 2) ved en r\u00e6kke sygdomme og lidelser [92-119], som vi p\u00e5 fors\u00f8gsbasis tilbyder vores patienter behandling for i klinikken:<\/p>\n <\/p>\n Lavt selvv\u00e6rd og selvtillid [48]<\/em><\/p>\n Asthma, eksem og allergi [99]<\/em><\/p>\n Kroniske infektioner og autoimmune sygdomme [103]<\/em><\/p>\n Seksuelle problemer [49,94]<\/em><\/p>\n Kroniske smerter [47,105,106]<\/em><\/p>\n Angst [47,107,109,110]<\/em><\/p>\n Selvoplevet psykisk sygdom [47,109,110,111]<\/em><\/p>\n Borderline og personlighedsforstyrrelser [47,109,110,111]<\/em><\/p>\n Depression og hypothymi (det depressive spektrum) [47,109,110]<\/em><\/p>\n D\u00e5rlig livskvalitet og eksistentielle problemer [50, 107]<\/em><\/p>\n Kr\u00e6ft [50,97,101] – livskvalitetsforbedrende behandling<\/em><\/p>\n Hiv [50,98,103] – livskvalitetsforbedrende behandling<\/em><\/p>\n Alkoholisme, ludomani og anden afh\u00e6ngighed [102]<\/em><\/p>\n Hjerneskader og neurologisk dysfunktion [117] – livskvalitetsforbedrende behandling<\/em><\/p>\n B\u00f8rn og unge med autisme eller adf\u00e6rdsproblemer [92]<\/em><\/p>\n Traumebehandling, fx efter vold, incest eller voldt\u00e6gt[49,104]<\/em><\/p>\n Stress, livskriser og udbr\u00e6ndthed – rehabilitering [107]<\/em><\/p>\n Desuden har vi udviklet en strategi for parterapi, som st\u00f8tter udviklingen af k\u00e6rlighed, bevidsthed og seksualitet [119]<\/em><\/p>\n En r\u00e6kke andre lidelser kan muligvis afhj\u00e6lpes med holistisk terapi og flere kure er under udvikling, bl.a. for spiseforstyrrelser [118].<\/em><\/p>\n <\/p>\n Vores forskergruppe har s\u00e5ledes udarbejdet videnskabelige strategier for behandlingen af de fleste kliniske tilstande med holistisk medicin.<\/p>\n Det skal bem\u00e6rkes, at den traditionelle psykiatriske behandling af skizofreni og borderline i Danmark er medicinsk behandling i kombination med andre terapiformer. Behandling med non-drug medicine er relevant n\u00e5r patienten enten ikke \u00f8nsker farmakologisk behandling (og der ikke er tvingende grunde herfor) eller n\u00e5r en patient har \u00f8nsket en farmakologisk behandling, som dog ikke har hjulpet patienten v\u00e6sentligt, dvs. ikke har helbredt patientens lidelse eller v\u00e6sentligt bedre patientens psykiske tilstand. Nyere metaanalyser tyder som n\u00e6vnt ovenfor p\u00e5 at medicinsk behandling kun vil v\u00e6re effektiv for en br\u00f8kdel af patienter med depression eller skizofreni (68,69,79) og at bivirkninger er almindelige.<\/p>\n Alle patienter behandles i overensstemmelse med fors\u00f8gsprotokollen for klinisk holistisk medicin [1] og behandlingen foreg\u00e5r efter de etiske retningslinjer fastlagt af International Society for Holistic Medicine [120].<\/p>\n <\/p>\n Referencer<\/span><\/p>\n
\nCHM bygger p\u00e5 STPP (short term psychodynamic psychotherapy) og LTPP (long term psychodynamic psychotherapy, defineret som psykodynamisk terapi der varer et \u00e5r eller mere) som er testet videnskabeligt i flere reviews og metaanalyser [63-66].<\/p>\n\n
\nHolistisk medicin arbejder med b\u00e5de krop, sind og \u00e5nd, i mods\u00e6tning til psykoterapi, der for det meste arbejder med sindet alene. 43 videnskabelige studier af h\u00f8j kvalitet peger i retning af, at psykodynamisk psykoterapi (STPP\/LTPP) er et effektivt v\u00e6rkt\u00f8j ved behandling af mange psykiske og psykiatriske lidelser, fra lavt selvv\u00e6rd til skizofreni [63-66], og nyere videnskabelige studier peger ogs\u00e5 efter min opfattelse i retning af, at psykoterapi er effektiv ved de fleste psykiske sygdomme og kan v\u00e6re mere effektivt end fx psykiatrisk standardbehandling (\u201dtreatment as usual\u201d, TAU) [63-66]. Da der ikke bruges psykofarmaka, tager behandlingen sigte p\u00e5 at undg\u00e5 de mange problemer, som den farmakologiske behandling i psykiatrien sl\u00e5s med i form af bivirkninger [68,69,79]. Forskning viser, at selvmord ogs\u00e5 ofte sker i forbindelse med psykiatrisk indl\u00e6ggelse [80,81], selv om det ikke fremg\u00e5r klart af de videnskabelige studier om patienterne er selvmordstruede f\u00f8r de kommer i psykiatrisk behandling, eller om det er den psykiatriske behandling i sig selv der provokerer selvmorderne, muligvis som f\u00f8lge af stof-induceret depression som foresl\u00e5et af svenske forskere [123]. Farmakologisk behandling er yderligere under mistanke for at for\u00e5rsage spontan overd\u00f8delighed, hvilket har v\u00e6ret unders\u00f8gt af Sundhedsstyrelsen [82].<\/p>\n
\nOplevede fysiske sygdomme og kroniske smerter: 38,7% af patienterne f\u00f8lte sig hjulpet af<\/em><\/p>\n
\nArbejdsgruppen anbefaler dog at udvise forsigtighed ved samtidig behandling med antipsykotiske l\u00e6gemidler og sove- og nervemedicin. Ligeledes anbefaler arbejdsgruppen, at der udvises forsigtighed ved samtidig behandling med antipsykotiske l\u00e6gemidler og Rivotril.<\/p>\n
\nHolistisk terapi er ikke smertefri; der er mange sv\u00e6re f\u00f8lelser der skal arbejdes med. Og ofte kommer patienterne i alvorlige livskriser, der g\u00f8r dem uarbejdsdygtige i nogle dage, men de er n\u00e6sten altid kortvarige. Kriserne skyldes at patienterne vender tilbage til store ul\u00f8ste problemer fra barndom og ungdom, som svigt, seksuelle kr\u00e6nkelser, og afg\u00f8rende nederlag. F\u00f8rst n\u00e5r disse ting er bearbejdede og integrerede kan patienterne blive raske.<\/p>\n\n
\n
\n
\n